
BIND II: GASTRONOMISKE OPLEVELSER I GEOPARK ODSHERRED
MOTA's fortolkninger
Bind II af flot illustreret bogserie tager dig med på en gastronomisk rejse til Michelin-kokken Claus Henriksens unikke madunivers, hvor den ypperste kvalitet er forankret i bæredygtige, lokale råvarer.
En bog til den, der elsker god mad og ser kvaliteterne i det nære og lokale terroir, men også i eksperimentet og kunsten ved gastronomi og bæredygtige måder at skabe smagsoplevelser på.

Foto:Claes Bech-Poulsen
Mad, MOTA og mirakler på menuen
Igennem 160 sider får du indblik i chefkokkens brug af lokale råvarer i de kolde måneder, når vinden rusker i rådhusvinens blade i Anneberg Kulturpark, og sneen lægger sig over kålstokkene på Lammefjorden. For Claus Henriksen handler det hele vejen igennem om kvalitet, legen og eksperimentet med at skabe nye og overraskende smagsoplevelser. Helst på eget unika-produceret keramik.
Vi følger Claus Henriksen i køkkenet på MOTA, portrætterer og beskriver forarbejdnings- og tilberedningsprocesser, og lader fotograf Claes Bech Poulsen dokumentere med sine smukke billeder. I bind II i serien Gastronomiske oplevelser i Geopark Odsherred, MOTA’s fortolkninger, kan du lade dig inspirere af såvel Claus Henriksens madunivers på Restaurant MOTA som nogle af de mennesker og innovative virksomheder i Odsherred, der udvikler og leverer kvalitetsprodukter og udsøgte ingredienser til menuen.

Foto:Claes Bech-Poulsen
Nærhed, dynamik og nyskabelse
I bogen besøger vi bryggeriet Deeper Roots Brewing, destilleriet Nordic Soil og en kendt grøntsagsguru på Lammefjorden.
- Bogen illustrerer på fremragende vis, hvorfor Geopark Odsherred er et gastronomisk forbillede, og hvorfor Odsherred som det første sted uden for en større by, har været vært for den nordiske Michelin-uddeling. Der findes masser af gode fødevareproducenter, og masser af gode kokke og restauranter, i Danmark. Men her i Odsherred er producenterne og restauranter tæt på hinanden, og det giver en helt særlig dynamik og mulighed for nyskabelse, siger direktør i Geopark Odsherred, Morten Egeskov.
Glæd dig til fortællingen, billederne og Claus Henriksens opskrifter og tip til, hvordan friske råvarer fra producenterne og naturen kan høstes, anvendes og tilberedes på nye og overraskende måder.
KØB BOGEN HER
Bogen kan købes hos Geopark Odsherred, Restaurant MOTA, Anneberg Kulturpark samt hos Bog & idé i Nykøbing Sjælland og Asnæs.
Vejledende pris: 299,-
Bogpakke med bind i & ii: 550,-
