Kulturstien i Nykøbing Sjælland er en vandrerute på 5,8 km, der binder den hyggelige købstad sammen med Nykøbing Havn og det smukke kulturmiljø på Anneberg.
Foto: Anneberg Kulturpark
Sansemættet travetur
Oplev Nykøbing Sjælland på en frisk og varieret travetur gennem byen, rundt om havnen, ind i skoven og langs den smukke Nykøbing Fjord.
Området er rigt på kulturoplevelser - fra arbejdende kunstværksteder og udsmykninger af byens arkader til prisbelønnet arkitektur, dramatisk historie og billedskøn natur.
Kulturstien er fyldt med fængslende podcasts, fascinerende oplevelser, faktuelle informationer, afslappende picnic-steder og levende miljøer, hvor du kan tanke op.