Spis i Odsherred | Smagsoplevelser | Lokale råvarer | Odsherred | Sjælland | Danmark
Lammefjorden | Odsherred

SPIS I ODSHERRED

Odsherred er berømt for sit væld af lækre råvarer fra den inddæmmede Lammefjords righoldige grøntsagsspisekammer og egnens dygtige fødevareproducenter. Med sprøde grøntsager, delikat tang, vilde urter, vidunderlige vine og et væld af andre lokale lækkerier, fungerer området som hele Danmarks køkkenhave.

⭐ NORDISK MICHELIN-UDDELING I ODSHERRED ⭐

16. juni var Geopark Odsherred vært for MICHELIN Guide Ceremony Nordic Countries 2025, som blev afholdt i Anneberg Kulturpark. Gennem hele 2025 fejrer vi det med 25i25  - et gastronomisk oplevelsesprogram ud over det sædvanlige.

Se eller gense MICHELIN-uddelingen herunder 👇

Smagsoplevelser fra øverste hylde

Restaurant Mota og Dragsholm Slot Gourmet udgør Odsherreds ambitiøse og nytænkende Michelin-restauranter med lokale terroir-køkkener. Og i Anneberg Kulturparks kulturelle og gastronomiske smeltedigel ligger en fødevarehub med en række helt unikke, lokale producenter.

Hele Danmarks spisekammer

Traditionen for produktion af fødevarer af høj kvalitet i Odsherred er lang med en historie, der går tilbage til slutningen af 1800-tallet og inddæmningen af Lammefjord, Sidinge Fjord og Klint Sø. Historien om Lammefjordens tørlægning og udvikling er en af de mest spændende fortællinger i Danmarks nyere historie.

Følg VisitOdsherred: