VisitOdsherred

Solvognens Fundsted: Portalen til bronzealderen

Mærk historiens vingesus på en medrivende tidsrejse gennem storslåede installationer i landskabet - i skøn forening med det stille og nære i naturen.

Solvognens Fundsted | Bronzealderen | Attraktion | Odsherred | Trundholm Mose | Sjælland | Danmark
Foto: Geopark Odsherred

Solvognen er et af de vigtigste bronzealderfund i Europa, og stedet i Odsherred hvor den blev fundet, er tilgængeligt til fods eller på cykel året rundt og døgnet rundt. Her midt i den skønne natur i Trundholm Mose blev bronzefiguren med hesten på den sekshjulede vogn og den ornamenterede og guldbelagte solskive ofret som led i et religiøst bronzealder-ritual.

Fundstedet rummer mange spændende fortællinger om kulturhistorie, arkæologi, geologi, natur og biodiversitet. Og ikke mindst fortællingen om den dag i 1902, hvor opsynsmand Frederik Willumsen pløjede jorden for første gang med sin kraftige engplov og pludselig stødte på det berømte bronzealderfund.

Brugt i bronzealderens soldyrkelse
Solvognen fortæller om bronzealderens religion for mere end 3.000 år siden. Her troede man, at en guddommelig hest trak solen over himlen om dagen og hjalp solen igennem underverdenens mørke om natten.

I bronzealderens ritualer blev Solvognen anvendt på den måde, at datidens præster kunne vise solens bevægelse hen over himlen ved at køre Solvognen frem.

Solvognens Fundsted | Bronzealderen | Attraktion | Odsherred | Trundholm Mose | Sjælland | Danmark
Foto: Michael Lindholm Nielsen

Monumentalt relief
Fundstedet ligger for enden af den lange smalle vej, Trundholm Mosevej, hvor første stop er en monumental port. Et pejlemærke, en formidlingsvæg og kunstinstallation i ét, der leder videre til nye udsigter og oplevelser inde i landskabet.

Her ved porten til bronzealderen mærker man for alvor bronzealderens vingesus ved synet af det monumentale relief på en af portvæggene med den bærende fortælling om Solvognen og livet i Odsherred for 3.500 år siden.

Find vej med Google Maps

Læs mere
Shelters | Solvognens Fundsted | Odsherred | Sjælland | Danmark

NYHED: SHELTERPLADS VED SOLVOGNENS FUNDSTED

Foto: Geopark Odsherred

Podcast genopliver bronzealderen
Via et kurvet stisystem i den store cirkelformede indhegning, går turen videre til endnu en installation, der tydeligt markerer, at du nærmer dig det autentiske sted for fundet af Solvognen. Undervejs bliver historien om Danmarks bronzealder-klenodie endnu mere nærværende ved at lytte til stedets helt egen podcast.

Lyt til podcast

Lyt her
Stedets Stemmer | Podcast | Lydværker | Lydteater | Lydfortælling | Odsherred Teater | Sjælland | Danmark

STEDETS STEMMER: LYDTEATER I TRUNDHOLM MOSE

Lyt her
Foto: Lars Wahl
Solvognens Fundsted | Bronzealderen | Attraktion | Dexter-køer | Odsherred | Trundholm Mose | Sjælland | Danmark
Foto: Geopark Odsherred

Hils på græssende Dexter-køer
Som en del af oplevelsen på Solvognens Fundsted møder du græssende køer, der bidrager til naturplejen af arealet. Dexter-racen er udvalgt på grund af sin historie, og fordi det er kendt for at have et roligt temperament.

Som besøgende kan du nyde synet, lade dig inspirere til at finde skitseblokken frem eller måske tage nogle gode billeder af dyrene. Men husk altid at færdes hensynsfuldt og lade kvæget i fred, dér hvor det opholder sig.

Læs mere
Solvognen | Bronzealdergenstand | Nationalklenodie | Kopi | Trundholm Mose | Nationalmuseet | Odsherred

Læs mere om Solvognen

Foto: Odsherreds Museum