Lommestenens særlige fremtoning i Isefjorden har gennem tiden også affødt andre og mere alternative forklaringer på, hvordan stenen er havnet netop her. Og det bringer os tilbage til troldesagnets dramatiske udlægning af sagen. Ifølge sagnet bryder trolde sig ikke om lyden af kirkeklokker, og derfor siges det, at en brølestærk trold fra Hornsherred engang kastede en kæmpemæssig sten tværs over Isefjorden for at tilintetgøre Egebjerg Kirke, som troner højt oppe på en bakke bag Stokkebjerg Skov. Sagnet fortæller bl.a.:
”Hornsherredtrolden var den største og kløgtigste af de trolde, som blev forstyrret af Egebjerg Kirkes klokker. Han holdt af at samle sten og gå med dem i lommen. En dag havde han fundet en særlig stor, flot sten. Det var den største, han hidtil var stødt på, så den bulede ordentlig ud i hans jakkelomme. Han var næsten kommet hjem med sit fund, da de forhadte klokker begyndte at ringe. Han tog et fast greb om stenen, så fast, at hans fingeraftryk blev siddende i den - tog sigte efter tårnet og kastede...Han fulgte det tunge skyts med øjnene. Det skød en god fart, og retningen passede! - men han havde sigtet for lavt. Stenen kunne ikke komme hen over Stokkebjerg Skov. Skuffet så trolden, hvordan stenen slog mod et træ. Træet væltede og rev mange andre træer med sig i faldet. Stenen styrtede ned i Isefjorden. Trolden smed sig ned på jorden og græd af raseri. Var der dog intet, der kunne hjælpe?
Menneskene tog den store sten til sig. De kaldte den Lommestenen, fordi de havde hørt historien om trolden, som havde haft den i lommen. De var stolte af den, fordi det var den største sten i Odsherred.” (Uddrag fra "Odsherreds Folkesagn 2” af Adelheid Knaup. Forlaget Hansen, 1999)
Hvilken historie om Lommestenen der er den rigtige, må være op til den besøgende at vurdere. Sandt er det i hvert fald, at Lommestenens ankomst til Odsherred har et mytisk skær over sig.
Af Thomas Bilde
