©  Foto:

Søgård Kunstfarm

En kunstkærlig lise for sjælen
Søgård Kunstfarm er et kunstnerisk udsmykket overnatningssted beliggende i naturskønne omgivelser tæt på Højby, Nygård sø, Odsherred Golfklub og Nykøbing Sjælland.

Lokale kunstnere og designere har fået frie hænder til at indrette og besmykke kunstfarmens fem helt nye udlejningsværelser med fem vidt forskellige udtryk. Rummene er kunstinstallationer i sig selv, og som gæst vil man hele tiden opdage detaljer, stemninger, uventede materialer og idéer.

Detaljerne fra gårdens historie og kunstnernes finurligheder udgør sammen med den skønne natur og en have med dyreliv, hyggekroge, bålplads, æbleplantage og halmvogn en sand lise for både fantasi og sjæl.

BOOK OVERNATNING HER

NB: Badeværelset, kunstbiblioteket, spisestuen med opholdskrog, haven og køkkenet deles med eventuelle kursister og kunstnere, der arbejder med kunst i kursuslokalet og udenfor huset. Køkkenet kan derfor kun bruges sparsomt.

Morgenmad kan tilkøbes.