Naturkokkens Spisested
Et rustikt og enkelt køkken, med udgangspunkt i de lokale grøntsager, lidt kød og fisk, i samspil med bålet.
Hos Naturkokkens kan du opleve de lokale grøntsager udsat for den intense varme fra den levende ild. Knitren fra brænde der går op i flammer, røg fra gløderne og den stærke varme transformerer råvarerne til velsmag og oplevelse.
I et køkken der er lige dele nordiske køkken og fransk bistro, kombineres det vovede og undersøgende med det enkle og klassiske, omfavnet i det rustikke bålkøkken.
I samarbejde med Geoparkens besøgsmark og lokale producenter, forvandles lokale råvarer til gode måltider. Der laves mad fra bunden, serveret i naturens rammer.
Naturkokkens menu
Menuen er sammensat af dagens udvalg af grønsager og kan variere fra dag til dag
Naturkokkens er et lille analogt køkken ude i naturen. Køkkenet kan have travlt, så derfor er det altid en god ide at booke bord.
Se menuen og book bord HER