©  Foto:

Gæstehuset i Anneberg Kulturpark

Sanseligt og historisk åndehul
Nyd et ophold i Annebergparkens smukke, historiske rammer med udsigt til fjord, mark og skov. Gæstehuset er en naturlig forlængelse af alt det, Anneberg Kulturpark står for: Simpelt, nede på jorden, med højt til loftet og med krog i både kulturhistorie, kunst, gastronomi og natur. Et sanseligt og historisk åndehul for krop og sjæl.

Forlæng oplevelserne i Anneberg Kulturpark
Uanset om turen hertil går gennem en aften med mad & vin i gourmetrestauranten MOTA, et besøg i Kunstnerfløjen, en særlig kulturbegivenhed eller måske bare ønsket om en getaway i naturskønne UNESCO Global Geopark Odsherred, så er Gæstehuset den oplagte mulighed for at forlænge oplevelserne med en overnatning eller flere.

Nyistandsat og simpelt
Gæstehusets nyistandsatte enkelt- og dobbeltværelser i den gamle hospitalsbygning er som skabt til at finde ro, nærvær og en forbindelse til omgivelserne, naturen, nærmiljøet, kulturen, kunsten og gastronomien. Værelserne er derfor simpelt indrettet og uden fjernsyn. Bad og toilet deles på gangene. Wifi er tilgængeligt overalt.

PRISER PR. NAT:
Tjek https://www.annebergkulturpark.dk/overnatning

Morgenmad inkl. drikkevarer kan tilkøbes.

Følg VisitOdsherred: