Malergården: Sigurd Swanes originale kunstnerhjem
På Malergården i Plejerup træder du ind i en ægte tidslomme. Ind i familien Swanes velbevarede kunstnerhjem, hvor lysindfaldet fra den glitrende fjord, lugtene og møblerne i de gamle stuer er de selvsamme, som kunstmaleren Sigurd Swane og hans familie var omgivet af fra midten af 30'erne.
Foto:John Olsen
Kun spindelvævet på penslerne i stuernes mange spændende kroge afslører, at Malergården er kommet på museum. For hvis væggene kunne tale, ville stuerne den dag i dag stadig genlyde af de stemmer og det liv, som fyldte Malergården, dengang familien Swane udlevede deres kunstnerdrømme.
Her, fjernt fra alfarvej, kan du opleve en perlerække af Sigurd Swanes impressionistiske og følelelsesladede landskabsmalerier, blomsterbilleder og portrætter i sammenhæng med familien Swanes personlige rammer. Eller du kan gå på opdagelse i Malergårdens smukke og karaktérfulde haveanlæg, som munder direkte ud mod Isefjorden. En have, der med sin blomsterrigdom, krinkelkroge og gamle træer er et besøg værd i sig selv.
Plejerupvej
4571
Længdegrad : 11.622329
Breddegrad : 55.789803
Historien om Malergården
Realiseringen af et selvforsynende kunstnerparadis
Historien om Malergården tager sin begyndelse tilbage i 1934, hvor Sigurd Swane (1879-1973) sammen med sin kone Agnete Swane og børnene Hanne, Gerda og Henrik Swane forlader forstaden Hellerup ved København for at realisere drømmen om en kunstnertilværelse på landet i pagt med naturen.
Agnete Swane er arkitekten bag opførelsen af Malergården, som rummer et stort boligareal, et stort, lyst atelier samt bygninger til landbrugsdrift. Igennem de næste mange år lever familien Swane i deres helt eget fredelige og selvforsynende paradis. Et anderledes og skønhedssøgende hjem, hvor livet med kunsten er i højsædet, og hvor børnene modtager hjemmeundervisning i Malergårdens "skolestue".
Rejserne til Spanien og Portugal
Tilværelsen på Malergården bliver midlertidigt afbrudt af familiens rejser til Spanien og Portugal i årene 1947-1967. Rejserne sydpå er en nødvendig forandring for Sigurd Swane, som i årene omkring 2. verdenskrig føler, at inspirationen er ved at glide ham af hænde. På den iberiske halvø finder Sigurd Swane ny næring for et stadig mere lysmættet landskabsmaleri.