Næsholm Borgruin: Broen til Middelalderen
Vejen til den sagnomspundne Næsholm Borgruin går via genetableret pælebro hen over Nygård Sø, der omkranser den gamle borg som i fordums tid.
Udsigten højt oppe fra parkeringspladsen ned mod borgruinen på holmen midt i Nygård Sø er bjergtagende og minder vel mest af alt om en miniudgave af det skotske højland. Og da en solstråle med ét bryder igennem de drivende skyer og på dramatisk vis fremhæver holmen fra det omkringliggende, dunkle istidslandskab, føler man sig for en stund hensat til en scene fra den mørke middelalder.
Et markant pejlemærke i landskabet udgøres af en lang, nybygget pælebro, som fører besøgende sikkert hen over søen til den middelalderlige borgruin ude på holmen. Den cirka 80 meter lange bro åbnede for offentligheden i 2013 og markerede dermed en milepæl i et storstilet kulturarvsprojekt, som også indbefatter genetableringen af Nygård Sø, der er på vej til atter at omkranse Næsholm.
Den nye pælebro er en næsten fuldkommen nøjagtig rekonstruktion af den oprindelige bro, som sammen med borganlægget er dateret til år 1278, og hvis originale stolpe-rester har været synlige, siden Nygård Sø udtørrede helt i 1870. Solidt, lokalt egetræ fra skovene i Odsherred er benyttet til konstruktionen, hvor alt er samlet med dyvler. Kun de steder hvor stolperne er forankret i søbunden, har man anvendt galvaniseret stål.
Myterne har frit spil
Pælebroen fører over til et af Danmarks allerbedst undersøgte borganlæg. Men trods de mange undersøgelser har fantasien og ikke mindst de utallige myter om livet indenfor de gamle mure fortsat frit spil. For der er aldrig fundet nogen skriftlige kilder fra Næsholm.
At borganlægget har været særdeles vanskeligt at indtage for ydre fjender, er let at forestille sig, når man stiller sig på de middelalderlige mure og spejder ud over pælebroen og ned i de to dybe spærregrøfter, der adskiller tårnresterne fra de øvrige bebyggelser. Imidlertid tyder borganlæggets beskedne størrelse på, at stedet ikke har været tiltænkt forsvarsmæssige opgaver. Undersøgelser peger nemlig på, at Næsholm var beboet af kongens foged, som administrerede besiddelserne i den nordlige del af Odsherred og havde til opgave at inddrive skatter og afgifter hos folket.
Det er stærkt begrænset, hvad der i dag er tilbage af Næsholms oprindelige bebyggelse, som primært har bestået af et centralt tårn, fogedens bolig, en ladebygning og et herberg til folket. Resterne af tårnet står tilbage med kraftige munkestens-mure og en kerne bestående af kampesten, ligesom der findes spor efter både smed, hestestald og mødding.
Vandspejlet genskabt
Nygård Sø er blevet fyldt med vand på naturlig vis via etablerede tilløb fra flere omkringliggende vandløb. Pælebroen er dermed den eneste adgangsvej til fods over til Næsholm Borgruin, som i dag er omkranset fuldstændigt af søens vandspejl, præcis som i fordums tid.
Genskabelsesprojektet har lagt vægt på at gøre området omkring Næsholm Borgruin til et rekreativt sted med et rigt fugleliv og masser af menneskelig aktivitet. Ambitionen er, at området skal fremstå som et vidnesbyrd om en barsk tid i middelalderens Danmark og samtidig kan fungere som et naturskønt kulturlandskab til glæde for såvel lokale som turister.
Af Thomas Bilde
Vidste du at:
- Det er Naturstyrelsen Vestsjælland, Odsherred Kommune og Odsherreds Kulturhistoriske Museum, der siden 2008 har stået bag arbejdet med genskabelsen af Nygård Sø og rekonstruktionen af pælebroen. Projektet bliver støttet af A.P. Møller Fonden med 5,1 millioner kr. og modtager også støtte fra EU-landdistriktsprogrammet, Nordea Fonden og Odsherred Kommune.
Læs mere om projektet
- Historiker Vilhelm La Cour stod for de arkæologiske undersøgelser af Næsholm Borgruin i årene 1934-57 og daterede her anlægget til år 1240. Nationalmuseet har sidenhen fastslået opførelsen af borganlægget og den oprindelige pælebro endnu mere præcist til omkring år 1278.
- Nygård Sø var oprindeligt en kunstig sø, som blev anlagt samtidig med selve borganlægget.
- Undersøgelser af fundne mønter, keramik, redskaber og våben har sandsynliggjort, at borganlægget er gået til i tiden omkring Holstenervældet. Man mener, at Valdemar Atterdags hær i 1340 stormede, erobrede og nedbrændte borgen og fordrev holstenerne. Lænkede skeletter er ca. 500 år senere blevet fundet i resterne af borgens kælder.