Vig Festival

Vig Festival 2020

Foto: Line Kongsted

Vig Festival præsenterer hvert år et imponerende felt af den danske musikscenes absolutte topnavne. Glæd jer til tre familievenlige festivaldage, når Vig Festival i 2020 fejrer 25-års jubilæum d. 9., 10. og 11. juli.

Familiefest med stjernestøv
Vig Festival er en fest for hele familien. Det er tre intense festival-dage med hyggelig stemning, fed live-musik med kendte danske navne inden for rock, pop, r&b og soul, underholdning - og ikke mindst afslappet samvær på tværs af generationer.

Med flere scener, restauranter, spiseboder samt store campingarealer, er det traditionen tro en lille by i byen, der vokser op og danner rammen om 3 festlige juli-dage i Vig midt i den naturskønne UNESCO Global Geopark Odsherred - Danmarks første og hidtil eneste UNESCO-støttede geopark.

For de mindste festival-gæster venter der masser af sjove aktiviteter i børneområdet Viggos Grønne Verden, hvor flere kendte navne fra børne-tv plejer at underholde på Viggos Grønne Scene.

Billetsalg
I 2019 kunne Vig Festival for andet år i træk melde "alt udsolgt".
Hold øje med billet-siden