Gå til indhold

Geopark Festival 2022

Foto: UNESCO Global Geopark Odsherred

Geopark Festival er en årlig fejring af det bedste ved Odsherred – Danmarks første UNESCO Global Geopark. I samspil med lokale ildsjæle byder festivalen atter på et program for både store og små fordelt rundt i hele Odsherred.

📅29. juni - 1. juli
(Tyvstarter 28. juni)

Geopaerk Festival | 2022

Foto:Rune Johansen

Tirsdag d. 28. juni TYVSTARTER festivalen med åbningsfest og indvielse af Mammutten - en af fortidens kæmper.

Festlighederne finder sted på marken ved siden af vigepladsen på Høve Stræde (ved Nordtoften) fra klokken 16.

↪ Find vej med Google Maps

🅿 Parkér f.eks. HER eller HER

👉 Se hele åbningsprogrammet HER

Herefter fortsætter festlighederne med et stort program fyldt med events, der alle omhandler Odsherreds landskab.

Festivaldagene fortsætter til og med fredag d. 1. juli, hvor der hver dag varmes op til besøget fra verdens største cykelløb, Tour de France.

Landskabet i fokus
Odsherreds istidsskabte landskab er grunden til, at Geopark Odsherred siden 2014 har kunne kalde sig UNESCO Global Geopark Odsherred.

For at blive anerkendt og optaget som UNESCO Global Geopark kræver det et landskab med en helt særlig geologi, der kan bruges til både faglige studier, ny international viden og som både har præget livet i området før, såvel som nu og i fremtiden. Alt det – og mere til - kan Odsherreds landskab.

Landskabet er dog mere end blot høje bakker og smukke udsigter. Det bakkede landskab med bugter, fjorde og vige tiltrak bronzealderfolket til Odsherred, hvilket der i dag er flere spor efter – her i blandt Solvognen, der blev fundet i Trundholm Mose.

Også kunstnere er blevet tiltrukket af områdets landskab og lys, hvor særligt Odsherred-malerne var med til at markere en stolt kunsttradition, der lever vel videre i dag.

Isen skabte også Lammefjord, der, gennem hårdtarbejdende folks indsats, blev tørlagt for snart 150 år siden og i dag er kendt som ’Danmarks køkkenhave’, med en mineralholdig jordbund, der er ideel til dyrkning af diverse afgrøder.

Cyklister | Sejerø Bugt | Odsherred | Sjælland | Danmark

Foto:Rune Johansen

Der gemmer sig mængder af gode fortællinger koblet til Odsherreds landskab, og du kan glæde dig til fire fantastiske festivaldage, hvor oplevelserne står i kø.

Gå på opdagelse i festivalprogrammet og sammensæt din helt egen festivaloplevelse. Der er noget for enhver smag og alle aldre - alt fra vandringer, cykelture, geologiske undersøgelser, foredrag, musikalske oplevelser, yoga, mindfulness og dans.

Du finder en kalender-oversigt over alle festivalens events i midten af programmet.

Køb billetter
www.geoparkfestival.dk kan du læse meget mere om de enkelte events og booke billetter.

Håbet er, at alle vil tage gode minder, spændende oplevelser og ny viden om UNESCO Global Geopark Odsherred med sig hjem i bagagen.

PSSST: Hold også øje med Facebook

Følg VisitOdsherred her: