Gå til indhold
©  Foto:

Landliggerkampen 2022

Vær med fra sidelinjen, når der i 2022 fløjtes op til 85-års jubilæum for den traditionsrige fodbold-showkamp på Højsandet i Rørvig mellem lokale oldstars og udvalgte landsholds- og landliggerkendisser. Den første Landliggerkamp nogensinde blev spillet på græsplænen ved Rørvig Kro i sommeren 1937.

Landliggerkampen er altid et kæmpe tilløbsstykke, og når fodboldkampen tilmed krydres med enorme grillpølser, øl fra fad samt ikke mindst en perlerække af spidse og humoristiske bemærkninger fra de to kendisser i kommentator-stilladset, så bliver det en fantastisk oplevelse for alle aldre.

Den seneste Landliggerkamp fandt sted i 2019, hvor 4.388 mennesker på lægterne var ensbetydende med ny tilskuerrekord.

Landliggerkampen arrangeres af Rørvig IF

Læs meget mere om Landliggerkampen