©  Foto:

Odsherred Zoo Rescue

Oplev flere end 600 eksotiske dyr i rummelige og naturlige omgivelser i den enestående og idylliske Odsherred Zoo Rescue på det smukke Nordvestsjælland.

Rescue Zoo er den ideelle destination for en hel dag i familiens og dyrenes tegn. Udnyt de grønne områder og terrassen til at nyde medbragt mad, og lad børnene udforske naturlegepladsen. Parken rummer desuden en velassorteret grill/café, iskiosk samt souvenirsalg med fokus på redning af dyr i nød.

Støt redningen af nødstedte dyr
Dit besøg vil støtte Fonden Odsherred Zoo Rescue’s arbejde med at redde og rehabilitere dyr i nød. Fondens mission er at give et trygt og blivende hjem til eksotiske dyr, der har oplevet vanskelige forhold i deres liv, og medarbejderne arbejder utrætteligt for at forbedre livet for parkens fantastiske skabninger, der er fordelt på omkring 100 arter.

Inspirerende redningshistorier
De faste fodrings- og speaktider ved udvalgte dyr giver indsigt i dyrenes liv og deres inspirerende redningshistorier. Kloklo og hans gruppe af kapuchineraber - samt de fire ræve reddet fra Danmarks sidste rævefarm - er blot nogle af de mange eksempler på fantastiske redningshistorier, du kan opleve i Odsherred Zoo Rescue.

Donér penge til fondens arbejde
Besøg www.rescuezoo.dk for at lære mere om Fonden Odsherred Zoo Rescue's arbejde, og læs om hvordan du kan støtte den vigtige mission.

Du kan donere via MobilePay 43364 eller indbetale på donationskonto 9889 0000226883.

Åbningstider & entrépriser:
Hold øje med www.odsherreds-zoo.dk

OBS: Hunde ingen adgang.

Følg VisitOdsherred: