
HESTETURISME FOR ALLE
Gennem projektet Horse Tourism for Everyone, arbejder VisitOdsherred på at gøre hesteaktiviteter i Odsherred tilgængelige for en bredere skare af besøgende. Formålet er, at aktiviteterne ikke kun henvender sig til ryttere, men til mange flere typer af gæster.
Styrket synlighed & nye samarbejder
Vi ønsker at styrke de lokale aktørers synlighed og hjælpe gæsterne til at opleve Odsherred med omtanke for natur, dyr og lokalsamfund, mens vi opbygger nye samarbejder på tværs af turisme- og hesteerhvervet.
Projektet samler partnere fra Danmark, Polen, Litauen, Tyskland og Sverige om at gøre den sydlige Østersøregion til en helårsdestination for hesteturisme.
Målet er at gøre ridesport og hesteoplevelser tilgængelige for både turister og lokalbefolkningen.
Projektets hovedmål
- Netværksdannelse: Opbygning af regionale partnerskaber, vidensdeling og fælles initiativer.
- Forbedret infrastruktur: Test og etablering af nye ridestier, herunder stier med udsigt gennem naturskønne områder og ruter med oplevelsesstop.
- Produktinnovation: Udvikling af nye tilbud og aktiviteter henvendt til lokalmiljøet for at forlænge sæsonen.
- Repositionering: En fælles markedsføringsindsats, der skal ændre opfattelsen af ridesport fra at være eksklusiv til at være et tilbud for alle.

Partnere og organisering
Projektet ledes af Pomorskie Voivodeship (Polen) i samarbejde med ni partnere på tværs af fem lande.
I Danmark repræsenteres projektet af Fonden Geopark Odsherred / VisitOdsherred.
Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling via Interreg South Baltic Programmet 2021-2027.

Vil du være med til at udvikle hesteturismen i Odsherred?
Har du spørgsmål til projektet, eller ønsker du at vide mere om kommende aktiviteter og workshops, er du altid velkommen til at kontakte projektleder Josefine Deleuran på josefine@visitodsherred.dk
Læs mere om projektets baggrund og partnere her:
Horse tourism for everyone - Interreg South Baltic Programme 2021-2027

