VisitOdsherred

Odsherreds Kunstdage i pinsen

Kunstdage blandt drejeskiver og pensler

De lange kyststrækninger, smukke solnedgange, det særlige lys og skiftende landskaber har i mange år tiltrukket kunstnere til Destination Sjælland.

I pinsen d. 22.-24. maj kan I komme helt tæt på kunstnerne og værkerne, når det for 24. gang er tid til Odsherreds Kunstdage.

Områdets kunstnere slår dørene op til værkstedet, så det er muligt at følge med i processen, når en klump ler, et stykke drivtømmer eller et blankt lærred bliver til et nyt værk. Under Odsherreds Kunstdage kan I besøge gallerier, udstillinger og arbejdende værksteder, hvor I kan blive inspireret af de forskellige arbejdsmetoder, inspirationskilder og få en snak med kunstnerne.

Undervejs kan I også følge de mange dygtige kunstnere, få en unik oplevelse og mærke inspirationen, der fylder værkstederne og gallerierne, mens I fascineres af finurlige figurer, smukke malerier, skulpturer og grafiske streger.

Odsherreds Kunstdage er en censureret udstilling, hvor der i 2021 deltager 26 kunstnere, der skaber alt fra smykker og keramik til glas og vævede værker.

På turen rundt til kunstnerne kan I også nyde det smukke og unikke landskab i Odsherred, der inspirerer mange af Odsherreds kunstnere.

Se de mange kunstnere og årets plakat her