Stensøjlerne ved Klint

Stensøjlerne ved Klint er et kunstværk i stadig forandring. Søjlerne er blevet et populært udflugtsmål i Odsherred.

Påbegyndt af tysk kunstner
Stensøjlerne blev påbegyndt i juni 2010 af den tyske kunstner Udo Leis fra Kassel, der stablede sten på sten uden bindemidler af nogen art. Stensøjlerne hviler kun på sig selv i kraft af perfekt balance og er oprindelig en teknik fra Nepal.

Folk bygger videre på søjlerne
Efter at kunstneren er rejst videre, har andre - både lokale og turister - taget ideen op, og stranden ved Klint er nu fyldt med hundredevis af stensøjler i forskellig form, størrelse og farve. Ingen ved endnu, om dette monument kan overleve vintervejret - men måske er det en tradition til videreførelse?

Del denne side

OBS:

Stormen "Bodil" i december 2013 raserede desværre også stensøjlerne ved Klint, som alle blæste omkuld. Lokale og besøgende er så småt i gang med at bygge nye stensøjler, og du har derfor nu alletiders mulighed for at deltage i genopbygningen af en både hyggelig, sjov og smuk tradition.

Smuk natur | Naturområder | UNESCO Global Geopark Odsherred | Sjælland | Danmark

Naturområder

UNESCO-beskyttet istidslandskab indbyder til aktiv ferie og storslåede oplevelser i naturen for hele familien.