Brorfelde Observatorium

Foto: VisitHolbæk
Attraktioner
Museer
Gå på opdagelse på Danmarks største stjerneobservatorium.
Adresse

Observator Gyldenkernes Vej 3

4340 Tølløse

Kontakt

E-mail:brorfelde@holb.dk

Telefon:72 36 39 00

Observatoriet ved Brorfelde ligger ca. 10 minutters kørsel Syd for Holbæk. Her kan I hver eneste weekend, og til særarrangementer i løbet af året igennem, gå på opdagelse i naturvidenskabens forunderlige verden.

Tag med på en rejse, hvor du lærer at observere; Kig ned i geologien og få øje på spor af istidslandskabet, som du står på. Kig rundt og se, hvordan klima og natur skaber vores Jord. Og kig op – og lær at zoome ind på en verden langt borte.

Observatoriet ved Brorfelde er kendt i hele verden for sit kikkertbyggeri, og det gamle håndværk lærer os i dag at se mere, end du aner. Kom ud og få øje på at se.

”Vi vil være et sted, hvor alle, med nysgerrigheden og øjet som værktøj, kan gå på opdagelse i naturvidenskaben – fra Jordens indre og helt ud til Mælkevejen” – Leder af Observatoriet, Julie K. L. Bouchet.

Rundvisninger på Brorfelde Observatorium

Brorfelde har weekendåbent næsten alle weekender på året, kl. 13-16, og entréen inkluderer altid en guidet rundvisning kl. 13.15. Rundvisningen tager jer tilbage til 50'erne og 60'erne, hvor Brorfelde var en anerkendt forskerby. Her blev der bygget kikkerter til hele verden. Hør historierne, hemmelighederne og de arkitektoniske fakta. Turen sluttes af på toppen af Brorfelde ved de store kupler. 

Rundvisninger og stjernekig for grupper

Vælg mellem to oplevelser: 

Tættere på stjernerne: Lær at se på stjerner i Danmarks eneste fredede nattemørke, langt væk fra byens larm og lys. Læs mere.

Drømmen om et observatorium: Kom med på den helt store rundvisning! Oplev værkstedet, hvor kikkerter er blevet bygget til hele verden. Hør om tankerne bag Kaj Gottlobs fantastiske arkitektur og de special-designede haver. Kom helt op på toppen af Brorfelde og se de store kupler og oplev Danmarks største stjernekamera, Discovery. Læs mere.

 

Adresse

Observator Gyldenkernes Vej 3

4340 Tølløse

Priser

Voksne

80 DKK

Børn

50 DKK

Børn under 3 år

Gratis

Sidst opdateret af