Dit sommerhus er også et skønt efterårshus 😊
Så hvorfor ikke kombinere en hyggelig november-weekend i Odsherred med at høre om mulighederne for kvalitetsløft af sommerhuset, opleve spændende kulturtilbud og smage på lækker, lokal mad?
I samarbejde med Anneberg Kulturpark og Asnæs Centret står VisitOdsherred klar med dén ekstra weekend som beviser, at der absolut ingen grund er til at lukke huset ned, bare fordi efteråret melder sig.
Hen over weekenden d. 19.-21. november 2021 sætter det dugfriske koncept, LANDLIGGERWEEKEND, fuld fokus på feriehuset og landliggerlivet i Odsherred i det mørke vinterhalvår, der kalder på hygge og nærvær.
En tilbagevendende weekend
Håbet er, at LANDLIGGERWEEKEND bliver et årligt tilbagevendende arrangement, der giver landliggerne et større kendskab til og ejerskab over Odsherred.