Sommerland Sjælland | Forlystelsespark | Vandland | Aktiviteter for børn | Familie | Familieferie

Sommerland Sjælland

Forlystelsesparken Sommerland Sjælland oser af hygge i grønne omgivelser med masser af plads rundt omkring de mange sjove og udfordrende aktiviteter for hele familien.

Sommerland Sjælland er det perfekte udflugtsmål for en hel dag sammen med familien. Den naturskønne park frister med mere end 60 spændende aktiviteter og forlystelser samt ikke mindst et kæmpe vandland. Samtidig er der masser af plads til en pause med madkurv og kaffe ved borde og bænke i parkens smukke omgivelser, hvor tusindvis af blomster gør naturoplevelsen fuldendt.

Og husk: Når først indgangsbilletten er betalt, er alle forlystelser GRATIS!

Minilegeland og cirkusskole
Familiens yngste kan dagen lang slå sig løs i MiniLegeland med små flyvemaskiner, mini-tog, splinternye eldrevne MINI-biler, børnerutsjebanen Vildbassen og TugTug-skibet med skumsprøjt og kildren i maven.

De mange små trampoliner i parken er også altid et sikkert hit, ligesom børnene vil elske Cirkus Mascots cirkusskole, som finder sted i juli måned.

Køb billet til cirkusskolen 

3D-bio for alle sanser
Stå ansigt til ansigt med en dinosaur, ophæv tyngdekraften på rejse i rummet eller mærk g-kræfterne, når du tordner af sted med 340 kilometer i timen i en flyvemaskine. Alt det kan du opleve i Sommer Cinema, der løfter biografoplevelsen til et helt nyt niveau ved at kombinere 3D med effekter som blandt andet røg, skum, vand og muligheden for at føle det ”frie svæv”.

Mærk suget i maven
Loop-rutsjebanen Vildkatten garanterer større børn og voksne masser af sug i maven, når håret pludselig hænger nedad! Prøv også kræfter med klatring i højderne i Klatrefidusen, eller sejl med ud på en spændende tømmerflåde-ekspedition i regnskoven omgivet af farlige krokodiller og indfødte med bue og pil i Amazonas.

Spændingen fortsætter i Westernbyen Silver City, hvor hele familien kan grave efter ægte 24-karats guld på "Guldbakken" og måske vinde 1000 kr i kontanter.

Kæmpe vandland
Når sveden efter strabadserne skal skylles væk, hvad er da mere oplagt end at tage en tur i Sommerland Sjællands kæmpestore vandland, Den Blå Lagune. Her er fyldt med actionfyldte vandrutsjebaner og bassiner for alle aldre.

Læs om alle forlystelserne i Sommerland Sjælland

Del denne side

Adresse

Gl. Nykøbingvej 169
4572 Nr. Asmindrup

Find vej med Google Maps

Åbningstider & priser
Sæsonkort
Nyhed: Danmarks sjoveste gokartbane

Gokartområdet i Sommerland Sjælland har fået en ordentlig overhaling og får inden længe nye karts i tre forskellige størrelser.

Den nye bane, "SamyKart", er udviklet med inspiration fra bl.a. computerspillet Mario Kart - så kørerne kan både sænke hinandens fart og sprøjte vand på hinanden undervejs i løbet.

Gå ikke glip af...

Splashland med fem nye vandbaner midt i vandlandet "Den Blå Lagune".

Det Løse Hjul
Undgå at ramme de andre "Bumber Cars", mens du drejer rundt om din egen akse. Der er dømt trafik-læring og motorisk koordination!

Trafikbanen MINI-biler
Stig ombord i en cabriolet-version af MINI Cooper i Sommerland Sjællands splinternye, moderne bilbane med elbiler, og øv dig på trafikkens regler.

Laserforhindringsbane
Find vejen til guldet på kortest mulig tid! Du lukkes inde i en mørk boks, hvor du kan se de grønne laserstråler, der på kryds og tværs vogter over guldknappen. Udenfor kan familie og venner følge med på en skærm og se, om missionen lykkes! Laserbanen leveres af firmaet Funovation og er den første af sin slags i Danmark.

Roterende totempæl
Et ”droptower”, hvor du hejses op og ned, samtidig med at du roterer rundt om selve pælen under turen. Der er "sug-i-maven-garanti", for totempælen er ca. 10 meter høj!

Mini-Odsherred
Miniaturebygninger fra sommerlandets lokalområde.

Vovseland, hvor hunde har lov til at løbe frit omkring.

Gode tips

- Book en hytte lige ved siden af Sommerland Sjælland. I bor indenfor gåafstand af forlystelser og spisesteder.
Læs mere om familiehytterne

- Køb mad og drikke i parkens restauranter, caféer og kiosker.

- Benyt den store fællesgrill til egne medbragte grillbøffer, pølser og lignende.

- Nyd madkurven eller eftermiddagskaffen ved de mange borde/bænke, eller i det store overdækkede område i tilfælde af regnvejr.

- Spisestedet Smagen af sommer (åbent i juli måned) sætter fokus på lokale råvarer fra Odsherred. Lokale tapas og meget andet garanterer en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige. Til jer, der er trætte af fastfood.

Vidste du...

...at Sommerland Sjælland i 2014 vandt "Børn i Byen"-prisen for "Bedste oplevelse".

...at Sommerland Sjælland er Danmarks mest interaktive park med flere nye aktiviteter, som du kan styre via sommerland-app'en eller sms. Send f.eks. en sms i Amazonas og væk vulkanen.

...at Sommerland Sjælland havde 30-års jubilæum i 2015.

Odsherred Brandmuseum | Brandbiler | Aktiviteter | For børn | Familie | Odsherred | Sjælland | Danmark

Brandmuseet: En brandgod idé

Oplev mere end 20 brandbiler fra perioden 1864-1970. Nogle af brandbilerne må du røre ved og prøve. Besøg også NKT-museet.