Geopark Odsherred | Puslespil | Geopark-puslespil

Geopark Odsherred brik for brik

Hvor godt kender du egentlig Geopark Odsherred? Det finder du ud af med det nye, flotte puslespil "Geopark Odsherred brik for brik", der både fungerer som et almindeligt puslespil og samtidig gør dig klogere på landskabsdannelsen, kulturhistorien, kunsten og fødevarerne i Danmarks første UNESCO-støttede geopark.
Geopark-puslespillet illustrerer Odsherred i fugleperspektiv set fra syd. Masser af små, håndtegnede vignetter fortæller om hvert enkelt lokalområde, og i hvide tåger fornemmer man de gletsjerfremstød, som gennem 20.000 år har formet Odsherreds kuperede landskab.

Kombineret lærings- og puslespil
De 66 brikker kan samles som et helt almindeligt puslespil, der måler 70 x 70 cm. Men ved hjælp af brikkernes individuelle numre og det rigt illustrerede, medfølgende hæfte på 52 sider, er det også muligt at bruge puslespillet som et læringsspil, hvor deltagerne testes i deres viden om Geopark Odsherreds mangfoldighed, mens brikkerne samles.

Desuden er hver brik forsynet med en farvekode, der giver svar på, hvilken type landskab den enkelte brik repræsenterer: Morænelandskab, hævet havbund eller menneskeskabt land.


Køb i butik eller bestil på nettet
Du kan købe Geopark-puslespillet for 299 kr. hos blandt andre VisitOdsherred, Bog & Idé i Odsherred og på Dragsholm Slot.

Det er også muligt at bestille puslespillet på nettet og få det tilsendt med posten til en samlet pris af 349 kr.

Del denne side

VÆRD AT VIDE

Puslespillet "Geopark Odsherred brik for brik" er blevet til gennem et samarbejde mellem Odsherreds kyndige naturvejleder Jørgen Stoltz og den lokale billedkunstner og grafiske designer Karin Lykke Groth.

Geopark Odsherred Kalenderen 2018 | Geopark-kalender 2018

Gaveidé: Geopark Odsherred Kalenderen 2018

Stemningsfuld kalender med en samling unikke Odsherred-motiver indfanget af syv fotografer med tilknytning til egnen.