©  Foto:

Odsherreds Kunstmuseum

Odsherreds særprægede og varierede landskab udgør hovedparten af motiverne i kunstmuseets omfattende samling af Odsherredsmalernes værker.

Oplev, hvordan det høje lys og landskabet lige uden for døren er blevet fortolket figurativt og naturalistisk af blandt andre Kaj Ejstrup, Lauritz Hartz, Karl Bovin, Sigurd Swane og Th. Philipsen. 

Smukke, lyse rammer
Odsherreds Kunstmuseum ligger i hjertet af det naturskønne Odsherred med hjemsted i Hvide Hus i Asnæs. Bygningen er et af de smukkeste og mest markante vartegn i byen, og indenfor er de høje, velbelyste rum yderst velegnede til udstilling af kunst.

Faste og skiftende værker
Følg landskabsmaleriets udvikling fra guldalderen og frem til i dag på museets faste udstilling, og besøg de skiftende særudstillinger hen over året med værker af Odsherredsmalerne, familien Swane og beslægtede kunstnere.

Ind imellem udstiller Odsherreds Kunstmuseum også spændende nutidskunst.

Særudstilling 2024: "helium"
Med et mix af STOP-MOTION-FILM, KERAMIK OG GLAS skaber udstillingen "helium" en tankevækkende mosaik af en fortælling om den ustabile tid, vi alle lever i. En tid, hvor usikkerheden også sætter sit præg på folk i landområderne. Men uanset hvad, så vil NATUREN OG MENNESKET altid hænge uløseligt sammen.

Oplev Mette Vangsgaards forunderlige og fascinerende fremstilling af hverdagsscener og barndommens planteliv på Odsherreds Kunstmuseum frem til d. 20. oktober 2024.

Se åbningstider

Læs meget mere om kunsten i Odsherred på
www.visitodsherred.dk/kunst

Følg VisitOdsherred: