Til forsiden
Solvogn, Sommerland og Søslag

Solvognen – ét af Danmarks nationalklenodier – er fundet i Trundholm mose, midt i Odsherred.


I 1902 hørte en lokal bonde en metallisk lyd under pløjningen af marken på Trundholm Mose. Han var stødt på Solvognen – måske Bronzealderens fornemmeste fund overhovedet.



Solens rejse


Den originale Solvogn findes på Nationalmuseet, men Georg Jensens fine kopi indgår i udstillingen ”Solens Land”, der kan ses på Odsherreds Kulturhistoriske Museum, sammen med andre betydelige fund fra Bronzealderen. Her fortælles om bronzealderens religiøse forestillinger, hvor solen var forudsætningen for liv og genfødsel.



Odsherred er kendt for sine mange bronzealderfund. På udstillinger kan man - udover Solvognen - bl.a. se Grevingestenen med helleristninger samt forskellige smykker og redskaber fra bronzealderen.

Gennem samarbejde med designere, Odsherreds Teater og Odsherreds Musikskole har museet skabt en utraditionel udstilling, som spiller på flere sanser.

Sommerlandet
Siden kunstnere og forfattere ”opdagede” egnen i slutningen af 1800-tallet, er Odsherred i stigende grad blevet hovedstadens ”sommerland”.

Odsherreds Kulturhistoriske Museum sætter fokus på den udvikling der
har gjort Odsherred til Danmarks største sommerhuskommune.

På udstillingen kan man bl.a. besøge et rigtigt 30´er sommerhus – og gennem fotos, postkort, dagbøger og rejsebeskrivelser får man et indtryk af, hvordan de første turister oplevede Odsherred.

Søslaget ved Sj. Odde


I 2008 var det 200 år siden, at søhelten Willemoes døde under den drabelige træfning ved Sjællands Odde. Med linieskibet "Prinds Christian" tog Willemoes den 22. marts 1808 kampen op med 5 engelske krigsskibe og måtte til sidst bøje sig for overmagten.


Museet markerer søslaget med en spektakulær udstilling, hvor man gengiver slaget, som Grundtvig har udødeliggjort i digtet "De snekker mødtes i kvæld på hav og luften begyndte at gløde".

I løbet af sommeren 2010 deltager museet desuden i markeringen af Flådens 500 års jubilæum.
Yderligere oplysninger på www.annebjerggaard.dk

Tips: 

- Besøg Odsherreds Kulturhistoriske Museum, som har til huse på det
  smukke Anneberg Gods lige ved Isefjorden. Udstillingerne åbner 1. april
  og løber frem til efteråret 10. Læs mere på www.annebjerggaard.dk
- Danmarks Festival for Middelaldermusik - se mere på www.ulvsborg.dk
Søndag, januar 10 2010
VisitOdsherred Algade 43 4500 Nykøbing Sj. +45 59 91 08 88 Fax: +45 59 93 00 24 KONTAKT