Med snøre og stangLystfiskere kan glæde sig over de mange kystfiskepladser langs den varierede kystlinie eller ved Lammefjordskanalerne, hvor karpefiskeriet er fornemt.

Havfiskeri med kutter kan bl.a. opleves fra Rørvig havn og Odden Havn. Fladfisketure fra Rørvig finder sted i sommermånederne. Makrelture fra Odden havn fra ultimo august.
Er man mere til en hyggelig ørredsø, byder Nordvestsjælland på 3 af slagsen, nemlig 2 ved Højby og 1 ved Svebølle.
Særlig lystfiskerbrochure med beskrivelse af de gode fiskepladser
kan købes på egnens turistbureauer.
Eller
se oversigten over Odsherreds mange fiskepladser her.
Med bold og kølle
Golfspillere har mulighed for at afprøve færdighederne i egnens 3 golfklubber. Odsherreds Golfklub ligger højt lidt øst for Højby. Mensalgård ligger smukt inde i landet, ikke ret langt fra Sejerø bugt. Dragsholm Golf Club ligger længere sydpå og fra banerne har man udsigt til Vejrhøj og over den inddæmmede Lammefjord.