
I perioden 14/6 – 27/8 2010 er det igen muligt at besøge det mobile turistkontor, hvori der kan indhentes information af turistmæssig interesse.
Vi er klar til at hjælpe dig med alle de nye brochurer, betjene dig via internettet på
www.visitodsherred.dk, reservere billetter til teateroplevelser og meget mere.

Vi kan udstede campingpas eller fisketegn, vi sælger et rigtigt godt cykelkort over Odsherred og du kan få information om færge-, tog– og busafgange.
Vi kan også hjælpe dig med at finde rundt i Odsherreds smukke natur og har tips til lækre kulinariske eller spændende kulturelle oplevelser.

Har du brug for en cykel, til at transportere dig rundt på de mange skønne cykelstier i Odsherred, kan vi også formidle det via vores bureau.
Vi ved hvordan "de gode historier" findes og hvor "Træfpunkterne" er.
Kort sagt; du kan spørge os om alt, og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.
Mobilkontorets åbningstider og faste pladser er:Mandage, tirsdage og fredage fra kl. 10.00 – 16.00 ved Asnæs Centret
(ud for Sun Matic solcentret).
Onsdage fra kl. 9.00 – 14.00 er vi i Vig (ved Superbrugsen).