Til forsiden
Gateway Lønnebjerg

Udnyt pausen på cykel- eller vandreturen i Odsherred bedst muligt. Gateway Lønnebjerg på Odden samler information, proviantering og service på ét sted.



Brochurer, internet og cykeludlejning

Gateway Lønnebjerg fungerer som et mini-turistbureau med cykeludlejning og et bredt udvalg af foldere og brochurer om aktiviteter og seværdigheder i Odsherred. På den opstillede computer kan du søge efter informationer på nettet.

Lap din cykel og køb proviant
Hvis din cykel er punkteret, kan du låne udstyr til at få den lappet på Gateway Lønnebjerg. Skulle provianten være sluppet op, har du mulighed for at fylde din drikkedunk op med vand og købe en madpakke eller en sandwich.

Lysestøberi og livsstilsbutik 
Gateway Lønnebjerg er mere end bare service og information. I tilknytning til Gateway’en finder du et lysestøberi, som sælger hjemmelavede lys. Gå på opdagelse i den dejlige livsstilsbutik, hvor du kan købe masser af lokale produkter.

Optimal beliggenhed
Med en placering direkte på de nationale cykelruter 2 og 7, har Gateway Lønnebjerg en optimal beliggenhed. I gåafstand fra Gateway’en ligger en lokal vinmark, og på den anden side af vejen finder du Oddens højeste udsigtspunkt.

En del af projekt ”Rekreative Ruter”
Gateway Lønnebjerg er resultatet af et samarbejde mellem Lønnebjerg på Odden og VisitOdsherred som en del af projekt ”Rekreative Ruter”. Projektet er en stor fælles skandinavisk satsning, der bygger på en vision om, at flere borgere og turister skal have del i de spændende oplevelser, der findes på eksisterende cykel- og vandreruter langs Kattegat, Skagerak og Øresund.


FIND VEJ:


GATEWAY LØNNEBJERG
Søndervangsvej 39
4583 Sjællands Odde

Vis på et kort

Tlf. 2925 3781


ÅBNINGSTIDER:
 
MANDAG:
Lukket

TIRSDAG-FREDAG:
10-17

LØRDAG-SØNDAG:
10-16
VisitOdsherred Algade 43 4500 Nykøbing Sj. +45 59 91 08 88 Fax: +45 59 93 00 24 KONTAKT