Solvognen | Bronzealdergenstand | Nationalklenodie | Kopi | Trundholm Mose | Nationalmuseet | Odsherred

Solvognen

Èt af Danmarks mest kendte nationalklenodier, Solvognen, blev fundet i Odsherred i begyndelsen af 1900-tallet.

Danmarks fineste bronzealdergenstand, Solvognen, dukkede i september 1902 op under en førstegangs-pløjning i Trundholm Mose syd for Højby i Odsherred.

Solen blev i oldtiden betragtet som Gud, og denne blev tilbedt ved ceremonier og ofringer. Solvognen er et sådant offer fra den ældre bronzealder ca. 1300 før Kristi fødsel og er dermed fra en tid, hvor man stadig troede, at jorden var flad, og at solen blev trukket hen over himlen af hjælpere, hvoraf én var hesten.

En flot kopi Solvognen er udstillet på Odsherreds Museum i Nykøbing Sjælland, også kendt under navnet Odsherrreds Kulturhistoriske Museum.

Den originale Solvogn, der betragtes som enestående i sin art i hele verden, er udstillet på Nationalmuseet i København. Den ene side af den ægte Solvogn er belagt med guld for at vise dagen, mens den anden side er mørk for at vise solen om natten.

Se også: Solvognens fundsted skal gøres til en seværdighed

Share this page

Mindesten for Solvognen

Kørselsvejledning: Kør ad Odsherredsvej (rute 225) fra Vig i retning mod Nykøbing Sjælland/Rørvig. Ca. 250 meter efter at have passeret Butik Viekærgaard på højre hånd, drejes til venstre ned af den lille Trundholm Mosevej. For enden af vejen går man langs en privat lod til mindestenen, som står ved Fuglebæks Å, hvor Solvognen blev fundet.

Find vej med Google Maps

Værd at vide om Solvognen

- Solvognen er foruden at være ét af Danmarks mest kendte nationalklenodier også ét af de ældste danske kunstværker, vi kender til.

- Solvognen er en del af den danske Kulturkanon, der blev offentliggjort af Kulturministeriet i 2006, og som sætter fokus på de mest betydningsfulde kulturskatte i Danmark.