Til forsiden
Øerne

Himmel, hav og grønne bakker. Sejerø og Nekselø er 2 spændende udflugtsmål i farvandet vest for Odsherred.

Sejerø – ren afslapning

Sejerø - der er 12 km lang og 2 km bred – er et af de steder i Danmark, der er begunstiget med flest solskinstimer. Det milde klima, det kuplede landskab og de mange små badestrande gør øen til et populært udflugts- og feriemål.


Øen har flere gravhøje og en bautasten (nordvest for Sejerby). Kirken er bygget i slutningen af 1200–tallet, og rummer smukke kalkmalerier.

Turen til Sejerø foregår med færge fra Havnsø, hvorfra også færgen til Nekselø udgår.


Vandretur på Nekselø

Nekselø – 4 km lang og 1 km bred – har ingen overnatningsmuligheder, men øens kuperede landskab og enestående natur gør den til et oplagt mål for en dagstur. Der er 2 afmærkede vandreruter på øen. Undervejs kan man observere et enestående fugleliv.


Tips

- Forslag til vandreture på Sejerø og Nekselø fås på turistbureauerne
- Se færgetider og -priser på www.faergevest.dk
- Besøg Sejerø Kulturhus og Købmandsmuseum
- Besøg kræmmermarkederne på Rørvig og Havnsø Havn
- Blå Flag station i Nykøbing, Sj. Odde og Rørvig
- Gode fiskerestauranter i Rørvig, Havnebyen og Havnsø
- Flere guidede ture til Nekselø i sommermånederne
Onsdag, januar 06 2010
VisitOdsherred Algade 43 4500 Nykøbing Sj. +45 59 91 08 88 Fax: +45 59 93 00 24 KONTAKT